Browse All CategoriesI bæredygtige industrier anvendes der regelmæssigt udtryk som for eksempel bionedbrydelig og komposterbar. Ofte sidestilles disse fejlagtigt med hinanden. Så hvad er forskellene?
Vi vil give dig en kort definition af de lignende klingende, men forskellige ord.
Et produkt anses for at være biologisk nedbrydeligt, hvis det kan nedbrydes til kuldioxid, vand og biomasse ved biologiske processer - for eksempel ved aktivitet af mikroorganismer eller enzymer. Det vigtigste punkt her er, at produktet nedbrydes ned til de grundlæggende molekyler CO2 og H2O. Hvis dette ikke er tilfældet, kan mikropartikler forblive i miljøet, hvilket potentielt forårsager stor skade. Det er vigtigt at bemærke, at bionedbrydeligt ikke er det samme som komposterbart, da det handler om den tid, det tager for et produkt at nedbrydes. For eksempel ville et produkt, der er 100 år om at nedbryde til dets grundlæggende molekyler, være biologisk nedbrydeligt, men kun komposterbart, hvis processen kunne fremskyndes til 90 dage under de rigtige forhold. Produkter fremstillet af bionedbrydelige materialer kan derfor ikke umiddelbart lægges i kompostbeholderen.
Et produkt kan kun komposteres, hvis det under visse betingelser og inden for en bestemt periode kan nedbrydes til kuldioxid, vand og en brøkdel af den oprindelige masse (10%) uden at efterlade giftige rester. Denne nedbrydningsproces bør udelukkende finde sted ved hjælp af mikroorganismer eller enzymer. Denne proces er hurtigere i industrielle komposteringsanlæg end på en kompost i haven. Selv om vi ikke i Danmark har god adgang til industrielle komposteringsanlæg, giver det mening at teste op mod sådanne anlæg, da de standardiserede forhold giver mulighed for at sammenligne forskellige produkters egnethed til kompostering, samt at teste efterladenskaberne for skadelige stoffer. Den hurtigere nedbrydning i industrielle anlæg skyldes de optimale forhold med varme fugt og iltning der findes i et industrianlæg. Temperaturen kommer her op omkring 60 grader. Under sådanne forhold bør et komposterbart produkt fortæres af mikroorganismer inden for 3 måneder. I havekomposten når temperaturen ofte kun omkring 30 grader, afhængigt af sæsonen. Her kan den naturlige komposteringsproces tage op til et år. I Tyskland og EU er der en standardprocedure (DIN/EN 13432), som virksomheder med tilsvarende produkter frivilligt kan tilvælge og forpligte sig i forhold til. Nedenfor kan du læse mere om, hvilke krav der skal være opfyldt for at få lov til at kalde et produkt komposterbart i henhold til DIN/EN-standarden.
DIN 13432 og EN 13432 er standardiserede testprocedurer i Tyskland (DIN) og Europa (EN). De tester om et produkt er komposterbart. Standarden har været gældende for alle EU-lande siden den 31.03.2001 - i Tyskland trådte forordningen i kraft i december 2000. Ansvarlig for certificeringsprocessen i Tyskland er DIN CERTO (certificeringsorganisationen for det tyske institut for standardisering). For at modtage certifikatet skal en emballage gennemgå fem tests. Alle emballagedele skal bestå testene. Denne test er foretaget i et kontrolleret miljø af hensyn til standardiseringen, dette betyder ikke at den så kun kan bruges i henhold til sådanne miljøer, det er en meget grundlæggende og omfattende test, der ud over et materiales egnethed til kompostering generelt også tester for egenskaber i forhold til vækst og sikrer at der ikke er indhold af skadelige stoffer. Dette certifikats betydning er meget undervurderet.
Kun hvis en pakke har bestået alle fem trin, kan den tildeles certifikatet. Det er ofte kun en ekspeditionssag efterfølgende at få certifikatet for havekompostering tilføjet.
Al produktion og transport af varer forårsager uundgåeligt CO2-emissioner. Når produkter og varer alligevel kan være klimaneutrale, er det fordi der 1 til 1 er kompenseret for den anvendte CO2.
Alle varer fra naturesse er klimaneutrale. Sammen med den uafhængige virksomhed ClimatePartner er CO2-aftrykket blevet målt og dokumenteret, helt fra indsamling af råvarer over produktion og frem til de færdige varer ankommer til Danmark. Herefter er der 1-1 kompenseret via klimaprojekter, så det sikres at der er balance i CO2-regnskabet.
En ekstra gevinst ved disse klimaprojekter er, at levevilkårene forbedres for befolkningerne i de områder hvor de klimakompenserende projekter gennemføres.
Her skal man passe på. Biobaserede materialer er lavet af biomasse, såsom sukkerrør og majsstivelse. Disse stoffer består uhyre sjældent af 100% biomasse, for at få lov til at kalde sig biobaserede skal de kun indeholde 40% biomasse - altså kan 60% være konventionelt plastik der ved nedbrydning danner mikroplast.
I praksis bruges plastik kompositter til at binde ingredienserne sammen. Mange biobaserede kompositter er hverken biologisk nedbrydelige eller komposterbare og fører til øget mængde af microplast i naturen. Vi mener ikke at et biobasseret produkt nødvendigvis er bæredygtigt. Med biobaserede produkter skal man være opmærksom på at det ikke ved brug efterlader mikro plast, at det kan genbruges mange gange, og at det efterfølgende kan recirkuleres. Lever det op til dette kan vi anse det som bæredygtigt, fordi man reducerer brugen af konventionel plast (oliebaseret) og ved flergangs brug kan spare CO2 alt efter den konkrete situation.
Med venlig hilsen
Søren Andreassen, CEO
Kontakt: soren@greenway-denmark.dk - Mobil +45 28 44 70 05
98 46 15 55
info@biobab.dk
